Udstillingen er åben
Fredag den 30. august, kl. 10-16.
Lørdag den 31. august, kl. 10-16.
Søndag den 1. september, kl. 10-16.
OBS: Kun disse 3 dage, mod tidligere to weekender og den mellemliggende onsdag. Med ændringen imødekommer vi et ønske fra de udstillere, der kommer langvejs fra.
Musikindslag
Lørdag d. 31. august kl. 11. Musikalsk underholdning ved Kirsten og Leif *. Fussingø-gruppen er vært ved et glas vin (også alkoholfri). * Kirsten Lundorff spiller harmonika, og hendes mand, Leif Madsen spiller basguitar. De er en del af Bies husorkester i Bie Centeret i Hobro og spillede tidligere på Rebild Spillemandsmuseum i mere end 10 år. Deres favoritter er smukke svenske valse og danske sange, som Svantes Viser, sange af Kim Larsen og viser af Kai Normann Andersen.
Arrangør
Udstillingen arrangeres af Fussingø-gruppen, som er en forening af frivillige fra egnen. Gruppen finansierer slottets indvendige vedligeholdelse fra det overskud, som entreindtægter, salget af udstillede værker og salget i den hyggelige café giver.
Nyd den berømte Fussingø-kringle til en kop kaffe i det gamle nyrestaurerede slotskøkken, i café-lokalerne eller, hvis vejret er til det, foran slottet med udsigt til den smukke park og Fussingø-skoven. Der er gratis parkering ved slottet. Det koster 30 kr. at besøge udstillingen på Fussingø Slot.
Med venlig hilsen,
Conny Hass,
Koordinator for Fussingø-gruppen, tlf. 41293370
De udstillende kunsthåndværkere er:
Helle Friis Olsen
Puslebilleder Sammensatte billeder lavet med løvsav, fil og oliemaling. Et gammelt håndværk i nye klær´ som jeg har arbejdet med i over 20 år. Med motiver fra vores farverige natur.
Gertrud Berg Keramik
Jeg er uddannet fra Århus Kunstakademi og arbejder med en mangfoldig vifte af unika brugskeramik i lertøj. Det eksperimenterende og impulsive fylder meget i mit arbejde med leret, og med en stor nysgerrighed i at afsøge materialet for nye udtryksmuligheder skaber jeg løbende nyt.
Henriette Giese Nuno-filtning
Jeg bruger nunofilt teknikken til at lave tøj af brugte tekstiler, specielt silkesarier fra Indien og bluser, tørklæder og kjoler fra genbrugsbutikker. Det er spændende at kombinere de forskellige farver og mønstre for at opnå en harmonisk enhed. Jeg farver også bomuldsbatist der gør det muligt at udnytte tungere stoffer som viscose, hør og bomuld.
Erik Smed Granitskulpturer
Har altid arbejdet med kunst og har tidligere udført skulpturer i jern, træ og fedtsten.
Har de seneste 30 år udelukkende arbejdet i granit, som bliver fremstillet i Hestdal i
Ferring, midt i naturen med udsigt til Vesterhavet.
I atelieret i Hestdal er en permanent udstilling, hvor man altid er velkommen.
Michelle Marhauer Keramik
Mit keramik udføres primært som stentøj. Jeg drejer brugskunst, såsom: kopper, skåle, vaser, krukker mm. Jeg skaber også skulpturer i alle former, både som det abstrakte og som figurer. Jeg har altid tegnet og malet, så det at være kreativ, har været noget som altid har eksisteret i mig. Uden fantasi og kunst, kan man ikke leve fuldt ud.
@michellemarhauer
Lars Henrik Kähler Keramik
Jeg er uddannet pottemager I Næstved med min fader Nils J. Kahler som læremester og har siden haft eget værksted. I år har jeg været udlært pottemager i 60 år og min familie pottemagere I 185 år. Jeg arbejder hovedsalig I stentøj, men mestrer også at frihåndsdreje I porcelæn.
Zofia Karen Enevoldsen Smykker
Uddannet som guldsmed i 1999 hos HaH / Georg Jensen i Kolding. Jeg inspireres af naturens former, perlerne, tangen, konkylierne og havets univers. Håndværket og fingrenes arbejde skaber former - rå, smukke, elegante og stilfulde. En leg med idéer og materialer.
www.zofiaenevoldsen.dk
Pia Nissen Glas
Jeg er uddannet glaskunstner fra Glas og keramikskolen på Bornholm 2007. Jeg laver blæst glas, fortrinsvis brugskunst. Desuden også fusing glas. Jeg laver selv alle mine ting fra flydende masse til færdigt produkt Og jeg synes at det er en fascinerende proces som jeg aldrig bliver træt af. Jeg kan godt lide de grafiske stramme linjer, men også de lidt mere naive søde. Og jeg kan lide glassets klarhed, både i det klare gennemsigtige og de kulørte farver.
Morten Jespersen Træ
Min passion i en turbulent verden er bl.a. at lave Trælinger. Små træfigurer, der som regel både er finurlige og helt deres egne. De har former, farver og overflader som jeg har set og arbejdet med. Enhver Træling er gået gennem min hånd. Er blevet savet, skåret, slebet, pudset og slutteligt behandlet med bivoks. Jeg anvender alskens træsorter men foretrækker dansk frugttræ, bøg, mahogni og andre karakteristiske sorter. En træling skal være god at se på, behagelig at røre ved og måske rar at have i lommen.
www.khib.dk/morten-jespersen/Silkejakkerne er alle produceret i genbrugssilke i ekstra fin kvalitet. Mine farvevalg genspejler sig i den omliggende natur, hvor jeg tilbringer meget tid for at få en dyb inspiration til designet af mine silkejakker. Dette gælder også selve designet af de mønstre, som jeg sætter på jakkerne, og farvernes sammensætning i forhold til hinanden. Jeg har i mange år arbejdet som billedkunstner, men har fundet ny inspiration i kreationen af silke tekstiller, som jeg synes er meget spændene at arbejde med.
Petrea Jürgensen Håndvævede tekstiler
Jeg er væver og udstiller bl.a. håndvævede duge, silkesjaler, viskestykker efter eget design og slag m.m. Jeg har tidligere udstillet på Kirsten Kjærs museum og Krengerup Hørvævemuseum, Uge 33 i Hobro, samt på Fussingø slot, desuden har jeg vævet et slag til Dronning Margrethe.
Jeg skaber hånddrejet keramik og håndvævede øreringe af små japanske glasperler.
Glæden ved at fordybe sig og skabe har altid drevet mig.
Jeg er uddannet keramiker fra Aarhus Kunstakademi (2009-2014).
Lige nu er jeg så privilligeret at være i mesterlære hos pottemagerkunstens “Grand
Old Man”, Lars Henrik Kähler.