Kunstudstilling i påsken

13. april 2025 10:00 — 21. april 2025 16:00
Åbner palmesøndag den 13.4. og de øvrige påske helligdage den 17.4.-21.4. alle dage fra kl.10-16


Stor kunstudstilling med salg af samtidskunst af udvalgte, nulevende kunstnere fra ind og udland.

Fernisering søndag den 13.4. kl.11.   

Præsentation af de 15 udstillende kunstnere:


Billedkunstner Anette Andersen

Min passion har i 30 år været at male farvestrålende finurlige skæve huse, naive/naturalistiske bybilleder, blomster og landskaber.    

www.anetteandersen.com


Keramiker Anette Filtenborg Jensen


Min drivkraft er det kreative rum og fordybelsen.

Inspirationen får jeg fra indtryk og sansninger, fx fantasiens leg med elementer fra naturen, i samspil med muligheden for at forme og dekorere leret - glasuren og brændingerne - alt sammen giver mig uendelige muligheder at vælge mellem.

Den særlige energi og fordybelse, jeg selv oplever, i mit skabende og kreative rum, vil jeg gerne dele med andre. Det er derfor mit ønske, at andre kan få glæde af min keramik, som værende unikt, og budbringer af KREATIVITET, NÆRVÆR og DRØMME.

www.rakumik.dk


Billedkunstner Ulla Bille



Hun er uddannet på Aarhus Kunstakademi og er medlem af BKF

Fussingø, illustrerer Ulla Bille som portrætkunstner, samt malerier fra rejser på Færøerne.

www.ullabille.dk


 Billedkunstner Jan Björn

 

Fuldtids billedkunstner og formidler af kunst som voksenunderviser.

Værkerne opstår ved en slags ”modellering” på lærredet med kanten af en rørepind, hvor dybden og formen i motivet opstår tidligt i processen. Lyset fanger strukturen i maleriet Teknikken er autodidakt, og sammen med farver og skygger gør at der i værkerne opstår en signatur. Motiverne er en  sondring mellem et nært abstrakt udtryk til figurative landskaber på afstand, hvor jeg er optaget af at skildre en stemning, vejret og et bestemt tidsrum.  

www.sandloeberen.dk


Fotograf Finn Christensen


Jeg har fotograferet det meste af mit liv, men det er først indenfor de sidste 25 år, at det er blevet mere professionelt. I forbindelse med mit arbejde som gymnasielektor i samfundsfag og historie har jeg modtaget en del rejsestipendier fra udenrigsministeriet. Og her har jeg i mine foredrag herhjemme brugt fotoet som dokumentation af levevilkårene i f.eks. Afghanistan, Iran, Sydsudan, Mocambique og Vietnam. I de seneste 10 år har jeg arbejdet mere professionelt med selve fotografiet med udstillinger mange steder.

De fotos, som jeg har udvalgt her til påskeudstillingen på Fussingø, er et forsøg på at udtrykke de stemninger og fornemmelser, som jeg har oplevet i forbindelse med mine møder med mennesker og natur, kunst og kultur forskellige steder her i Europa. Noget der har talt til mig – noget der har gjort indtryk på mig. Og det er det, som jeg gerne vil give videre i håb om, at de fotos også kan tale til andre.

Læs mere på min hjemmeside www.finnchristensen.dk


Skulptør Henrik Fischer


Jeg har arbejdet med ler siden jeg var barn. 

Dengang gravede jeg leret op i vores egen have og modellerede masker og div. figurer. 

Siden blev jeg uddannet kunstlærer og etablerede værksted og udstillingslokale i Sdr. Stenderup ved Kolding.

Jeg har udstillet i mange europæiske byer, bl.a. 3 gange i Paris på internationale udstillinger.

På en international udstilling i Bologna modtog jeg en award for bedste skulptør.

Derudover har jeg udstillet på Manhattan i New York for 2 år siden.

Jeg har 5 store skulpturer stående i Kolding i en bydel, som nu kaldes kunstkvarter Kolding.

Jeg arbejder i materialerne: glasfiber, jern, sten, ler og bronze.

www.gallerihenrikfischer.dk



Billedkunstner Susanne Kalmar Hansen


Susanne har tegnet og malet siden 1999 og udstillet siden 2004. Susannes karriere startede på Bornholm, hvor hun havde stor succes med Nøgne bornholmske kvinder i blæk og streg. Senere kom der akrylmaleri til med primært ballet og figurativt maleri.

I 2011 flyttede Susanne til det østjyske, og her skiftede hun markant stil. Stadig tegning og akryl, men nu med en primær inspiration fra fugle, dyr og landskaber i sprudlende og farverige billeder, gerne med ”et glimt i øjet” og humor i både dyr og fugle. Hun arbejder såvel med miniaturer på 10x10 cm til de helt store lærreder – og det samme på papiret.

På årets påskeudstilling har Susanne hhv. isfuglemalerier og tegninger/akvareller af dyr og fugle med.

www.susannekalmar.dk


Multikunstner Søren Dujo Løvstrøm.


 


Jeg søger efter bedste evne at skabe smuk kunst, der fortæller en historie. Det er Sørens ønske at bringe lys og glæde ind i de rum, hvor hans værker finder plads.

Min kunst er ofte menneske skildringer, hvor der er lagt vægt på livets skønhed, glæde, små fortællinger og en rimelig gengivelse af menneskekroppen.

Jeg kalder mig selv ´Slow art kunstner" fordi både mine malerier og mine skulpturer tager rigtig lang tid at skabe.

Maleriet udføres primært i akryl og akvarel, da disse moderne farver er lige så gode og lysægte som oliefarver. Farverne er blot hurtigere at arbejde med. Alle Sørens billeder er beskyttet af en usynlig lak, der beskytter mod uv lys og nedbrydning af farverne.

Søren har sammen med sin kone Agnethe Dujo Baltzersen drevet kunstvirksomheden "KUNSTværkstedet-dujo", hvor ægteparret arbejdede med tekstilkunst, maleri og sten- og bronzeskulpturer.

Gennem årene har både Søren og Agnethe været repræsenteret i en række gallerier og kunstmesser i og udenfor Danmark. Parret kan glæde sig over, at deres kunst har fundet plads i hjem i hele verden.

www.dujo.dk


    

Keramisk formgiver Janus Simmelsgaard.

Driver kunst Galleri i Hobro sammen med sin partner Klaus Højbjerg (kunsthistoriker)

Galleriet viser primært keramik af Janus Simmelsgaard, men derudover handles der også med maleri og skulptur.

Teknik: Drejning, modellering 

Materiale: Stentøj  

Metode: Arbejder grafisk med dekorationen i form af vandrette og lodrette linjer der enten modarbejder eller understreger emnets form, ofte både indvendig og udvendig

Modellerede kvindefigurer i forskellige positurer.   

www.janussimmelsgaard.com


Billedmager Helen Ibsen.


Bor i Randers.

Jeg nyder at male mine malerier, vekslende mellem uro, spænding og glæde. Jeg bruger akrylfarver og maler oftest i lyse farver. Det abstrakte maleri er mit fortrukne valg, men abstrakte landskabsmalerier kan jeg også finde på at lave. Små finurlige dyrlignende væsner kan man finde i maleriet. Desuden laver jeg med stor  fornøjelse keramik.

www.helenibsen.blogspot.com


Glaspuster Aoife Soden