Strikkebussen
Er en varevogn indrettet som en lille garnbutik. Her kan du finde lækkert kvalitetsgarn fra
Gepard, Luxgarn og Karen Klarbæk samt en masse tilbehør.
Knit-Knot:
Garn, kaffe og fællesskab i hyggelige omgivelse Knit-Knot er både en fysisk og en online shop, som ligger i
Risskov, ved Århus tæt på Bellevuehallerne www.knit-knot.dk Hos Knit-Knot finder du kvalitetsgarn med fokus på delikate fibre,
fint spundet og tvundet, mange af vores garntyper er GOTS-certificerede. Følg med på Instagram @kdp.knit.knot og Facebook: Knit-Knot
I år medbringer Knit-Knot nedenstående til Strikkeweekend på Fussingø slot:
Nye og aktuelle designs i færdigpakkede kits + dertilhørende op-strikkede modeller, så du kan se det færdige resultat.
Diverse strikkeudstyr. Strikkepinde, hæklenåle etc. Der vil være kits og udvalg blandt flg. garn:
Alterego, KnitCol, Regina og Finovo fra Adriafil.
Vibeke Bro:
Merino, merino, merino – den skønneste kvalitet hjembragt fra Italien. Egnet til pinde 3-4, alt efter ønsket udtryk. På billedet sat sammen med en hæklet halskæde. Ud over de nye italienske garner vil også Fyberspates fra England være repræsenteret + lidt andre lækkerier - og naturligvis bliver restekurvene fyldt op. Kun det bedste er godt nok, når vi lægger så megen tid i arbejdet!
vibekebro.dk
Sønderby Gård butik.
Vi får spundet al vores garn på Hjelholt Uldspinderi ved Nyborg, men da der ikke kan skaffes nok dansk merinould som skal bruges til at spinde angora og mohair, bruges der merino fra Falklandsøerne, hvorfor der er garanti for mulesing fri merino. Vi har her på gården en mindre besætning af får, samt en lille flok mohairgeder og vores angorakanin. Dyrene er her både for hygge, kød og garn, og så bare det faktum at de er så smaddersøde alle sammen. Jeg har boet på gården siden 1995, og besætningen har stille og roligt udviklet sig i retning af flere ulddyr. Jeg plantefarver og syrefarver garn, og filter når tiden tillader, og har nok Danmarks mindste køkken farveri 😊 kan farve op til 6 fed ad gangen. Jeg farver gerne efter specielle ønsker. Du/I er til enhver tid velkommen til at kigge forbi, enten bare for at dyrene, eller besøge min lille hobby uld værksted. Velling Tværvej 7000 Fredericia.
Trine Abildgaard:
Mønstre, opskrifter til hæklede dyr m.m.
Mette Albæk Design:
I vores gule stue i år er der masser af nyheder. Med nye designs fra Skovcreations og Mette Albæk Design. Der er også kommet 2 nye Luxgarn kvaliteter siden sidste år. Så der nu er 7 forskellige i tykkelser til pind 2,5 til 8 mm. I lækker baby alpaka og alpaka blandinger. Og så får den fuld gas med pallietter og glimmer i år. Mette Albæk Mette Albæk Design/luxgarn.dk
Paabyenge Plantefarvning:
Hos Paabyenge Plantefarvning kan du finde lækkert plantefarvet garn i flere kvaliteter, blandt andet vores nye Suri alpaca silk. Vi plantefarver ud fra de samme principper som har været brugt siden vikingetiden og måske endda endnu længere tilbage. Desuden medbringer vi vores store udvalg af Re:Designed Project læder projekttasker og tilbehør.
Madam Munch:
Jeg sælger kits i blødt og lækkert garn hovedsageligt fra Permin og familien Davidsen. Jeg har også et bredt udvalg i tørklæder og pulsvarmere.
Bettina Holmquist :
Medbringer alt sit spændende strik i Multipatent, designs i Flerfarvet Vævestrik, masser af lækkert håndfarvet garn og garnpakker i farver, du måske ikke selv havde tænkt på at sætte sammen samt et udvalg af trykte opskrifter. Bettina elsker farver og mønstre, og det bærer hendes stand præg af 😊 Bettina elsker at ”strikkesnakke” så kom endelig forbi og hils på.
Elsebeth Horn Skovgaard:
Vores egne smukke Gotlandske Pelsfår med deres fantastiske uld og skind er basis for mit kreative arbejde med garn og strik. Racen giver mig garn i forskellige grå nuancer og da det er mit ønske at beholde garnet så naturligt som muligt, farver jeg det ikke. Vi klipper selv fårene, men ulden bliver spundet hos Hjelholt Uldspinderi på Fyn. På min stand kan du købe kit til de lækreste sjaler, huer og pulsvarmere og selv hygge dig med at strikke de skønneste ting.Jeg har lavet flere nye opskrifter de sidste år, så der er rig mulighed for lidt fornyelser på pindene! Jeg glæder mig meget til igen at udstille på Fussingø Strikkefestival. Jeg ser frem til at fortælle om fårene og det arbejde der ligger i, at lave det lækre garn og jeg vil have mange gode tilbud med til alle de strikkeglade gæster.
Kleopatras nål:
Broderi til hygge og afslapning 🧵 Hos Kleopatras Nål finder du broderikits til både begyndere og øvede: smukke puder, billeder, punge, julebroderi og små kreative projekter. Jeg forhandler bl.a. Fru Zippe, Baldyre, Permin, Håndarbejdets Fremme, Pomp Stitch og DMC. Kig forbi standen til strikkeweekenden og find dit næste kreative projekt – og mærk glæden ved at skabe noget med egne hænder.
Bruhns Garnbutik:
Bruhns Garncafe slog dørene op for ca. 5 år siden og er beliggende i Ajstrup ved Hadsund. Nærmere bestemt Ajstrupvej 13 9560 Hadsund. Jeg sælger gode kvalitetsgarner fra Helle Holst og Mayflower samt andre til rigtig gode priser. Det drejer sig bl.a. om tyndt uld, uld og silke, uld og bomuld, alpaca, silkemohair m.m. Bomuld/hør/merino/alpaca, Brushed Alpaca samt plantefarver ny uld m. m. Tykkere garner også i fine merino, alpaca og bomuldsblandinger. Jeg afholder månedlige Strikkecafeer og yder råd og vejledning indenfor forskellige strikketeknikker. Hilsen Lene Bruhn Bruhns Garncafe.
Fjellerup Seje sild:
Er en velgørende strikke/hækleklub. Pengene vi får ind ved salg, gives til velgørende formål. Vi laver også bamser til Julemærkehjemmene, huer og tæpper til Sorggruppen OUH, håndledsvarmere til kræftpatienter, specialstrømper til sårede soldater i Ukraine, lommevenner til ambulancer og meget mere. Vi er de glade modtager af garn og garnrester.¨
Spindekællingerne
Viser hvordan garnet spindes på rokken.
Hans Thinggaard:
Sælger hjemmelavede strikkeskål drejet i træ.